Historie om Concept Data

Ficus Benjamina:
Ånden er den samme som for 25 år siden, da Concept Data blev etableret.
Nærheden til kunderne er lige så vigtig som før.
Selskabets navn og ejerkredsen er også forblevet uændret, selvom branchen i de seneste årtier har været præget af store forandringer, fusioner og overtagelser.


Stuebirken nu fast inventar:
Receptionens stuebirk (Ficus Benjamina), der i 1991 kom til selskabet, som en kun 15 cm stor og velment indflytningsgave, er stille, roligt og meget symbolsk vokset sig meter stor gennem årene.

Sammen med ånden, ejerne og medarbejderne er stuebirken nu fast inventar. 

Hvorfor heder det Concept Data - Tre gange C:
Concept Data blev stiftet af Kim Lind, Lars Kirkeby og Kris Klintebæk, som valgte det engelske ord for koncept, længe før der gik mode i denne stavemåde.
Vi begyndte at handle med Commodore Computere og Concorde programmet, hvorfor det var helt naturligt at skrive koncept med C, siger direktør Kris Klintebæk.
Fra begyndelsen var det totalløsninger, der blev solgt, og på det tidspunkt var det kun de store virksomheder, som f.eks. IBM, der var på markedet.
Det var dengang en kontor PC med diskettedrev kun blev tændt for at skrive fakturaer eller breve, og internettet var en amerikansk militærhemmelighed.
Da internettet blev tilgængeligt for alle i 90’erne, gav vi som nogen af de første 3000 kr. for et modem med adgang til fem danske hjemmesider.
Forskellen på dengang og i dag viser den rivende udvikling, som vi og hele branchen har været igennem.

Det bliver i familien:
Mens Concept Data har satset mange kræfter på at udvikle skræddersyede IT-løsninger og nye produkter til kunderne, er der gjort meget for at holde begge ben på jorden.
Derfor er vækst ikke noget mantra hos Concept Data.
Det er derimod bestræbelserne på, at bevare den nære kontakt til kunderne, selvom udvikling kræver mange kræfter.


Nærhed og fortrolighed:
Vi bilder os ind, at kunderne er på fornavn med os alle, og at pigerne i receptionen kan kende kunden på stemmen, når han eller hun ringer.
Nærhed og fortrolighed er vigtige egenskaber for os.
Samtidig har vi en meget flad organisation og et kontormiljø, der signalerer stor åbenhed.
Vi deler vores viden med kunderne, og vi vil gerne vokse sammen med dem.
Til gengæld oplever vi, at kunderne belønner os for dette med stor loyalitet.

25 års jubilæum.
25aarlilleConcept Data a/s
1991 - 2016